Ponyuge

Hver år i uge 31 afholder HOKR ponyuge, hvor ponyryttere fra hele Jylland i distrikt 8, 9, 10, 11/13, 12 og 14 er inviteret til at starte stævne med mulighed for overnatning på campingpladsen og opstaldning af ponyen i en af vores stalde.

Overnatning for hest og rytter

Vi tilbyder overnatning på vores campingplads i medbragt telt, autocamper eller campingvogn, hvor der er strøm og bad til rådighed. Det er muligt at bestille og købe mad i teltet hele dagen. Ligeledes tilbyder vi selvfølgelig også opstaldning til din pony, som kommer til at stå i en stor boks med halm eller spåner efter eget valg. Foder og hø skal selv medbringes. Vi kan også tilbyde døgnfolde med 4 ponyer på hver, hvis din pony bedre kan lide at stå ude. Vi tilbyder ikke opstaldning for hingste.

Stævne i spring og dressur

Stævnet er et D-stævne, hvor der onsdag til lørdag afholdes dressurklasser fra LD til LA4 og springklasser fra LF til LA. Dressur afholdes på vores to sandbaner og spring på vores græsbane. Om fredagen er der holddressur og holdspring, hvor der er ærespræmier til vinderne. Samtidig er der også pokal til den mest vindende klub, så hank op i dine klubkammerater!

Aktiviteter og socialt samvær

Vi garanterer, du ikke kommer til at kede dig til ponyugen. Vi arrangerer nemlig en masse aktiviteter for alle så som springkonkurrence på egne ben, kreativt værksted i teltet, skattejagt og andre sjove ting. Og så er der selvfølgelig også den årlige rytterfest i teltet fredag aften med fællesspisning, musik og fest! Udover aktiviteterne er det selvfølgelig også altid hyggeligt at møde de andre på stævnepladsen og i stalden, og rigtig mange får nye venner under ponyugen. Kom og oplev det selv!

Hammerum Rideklub
Hammerum Hovedgade 8
7400 Herning
Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hammerum og Kølkær rideklub er en mellemstor klub med godt 120 medlemmer. Rideskolen ligger midt i et lokalområde med mange børn. Hammerum, Gjellerup, Kølkær og den østlige del af Herning er lige rundt om. Bybussen stopper kun få hundrede meter fra klubben.

Har du specifikke spørgsmål, så kontakt os direkte med det samme
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Formand